Randers Trailer blev stiftet i 1977, og har mere end 40 år på bagen. Vi lavede i sin tid den første af vore hestetrailere til eget brug, men da både den og den næste ret hurtigt blev solgt, startede vi en egentlig produktion i Askildrup ved Randers. Siden er vi flyttet til Fårup mellem Hobro og Randers.
I dag drives virksomheden af et alsidigt team, der til sammen har stor erfaring indenfor branchen. John, der ejer firmaet, står for salg, reparation og service.
Jytte, der er gift med John, er blæksprutten, hun står for indkøb, regnskaber, tager telefoner mv. René, deres svigersøn, står for produktion, reparation og service.
John har arbejdet med heste hele livet, og er i dag en ivrig travamatør. Glæden for hestesporten har John givet videre til både børn og børnebørn.